a Alhambra, som betyder
”Den Røde” efter bjerget, hvor det ligger, er ikke bare det smukkeste, men
samtidig det ældste og bedst bevarede arabiske palads, som findes i verden. Man
kommer ind nordfra gennem ”la Puerta de las Armas” eller sydfra gennem ”la
Puerta de la Justicia” ad en lille gade, som går gennem ruinerne ved et torv,
hvor den første have og moskeen ligger. Vi gør en kronologisk gennemgang:
La Alcazaba
En imponerende militær fæstning,
som stammer fra det IX årh., fæstningens tårn er næsten ødelagt. Anlægget
blev genopført af Muhammed III i det XIII årh. Han brugte det som sin
personlige residens. Fra tårnet ”Torre de la Vela” er der en pragtfuld
udsigt over Granada.
Los Palacios de la Alhambra
Besøget
starter ved Mexuar, som blev opført efter ordre af Ismail I til
administration af retsvæsenet. Det blev restaureret af Muhammed V, og Carlos V
tilføjede en patio (have) og ændrede bygningen til et kapel. Bagefter forbandt
man det med et bedehus, som har et minarettårn, som vender mod Mekka. Man må
fremhæve ”El Cuarto Dorado” (Det gyldne Rum) med renæssancetag, bekostet
af “Los Reyes Católicos” (Det Katolske Kongepar, Isabella og Ferdinand).
Fra Mexuar-paladset
Besøget fortsætter i
”el Palacio de Comares”,
bygget af Muhammed V. Paladset er med sin stilsikre og overdådige dekoration et
af Alhambras mesterværker. Det indeholder en administrativ og en kongelig
afdeling. Man må fremhæve Patio de los Arrayanes (billedet), som er en
rummelig have med store dimensioner med et springvand i midten med flotte
marmorsøjler og Salón de los Embajadores, den største i Alhambra, som
i sine mure rummer ni værelser ved siden af hinanden, med 105 stjerner i
loftkasetterne, som er bygget af cedertræ, og som repræsenterer de syv
islamiske himle, og de utallige, elegante korancitater på væggene.
Fra Patio de los Arrayanes
El Palacio de Muhammed V, den kongelige residens, er
det mest strålende bygningsværk i la Alhambra. Paladset er opført med fire
uafhængige sale, som ligger
rundt om den berømte Patio de los Leones (billedet), som er bemærkelsesværdig
ved at vise et naturmotiv i et islamisk palads. I bunden ved springvandet har
poeten Ibn Zamrak skrevet et elegant digt om paladsets vandforsyning og
afløb.
Derefter besøger vi la Sala de los Mozárabes.
Navnet stammer fra udskiftningen af den originale kuppel med et barok-tag. (Mozárabe
var betegnelsen på en kristen i al-Andalus).
La Sala
de los Abencerrajes. Los Abencerrajes var en højtstående arabisk
familie, som blev dræbt på stedet.
La Sala de los Reyes, hvor man må fremhæve
malerierne i kuppelhvælvingerne. De siges at stamme fra de arabiske konger, nasries,
Det virker dog usansynligt. Mange mener, at de er af kristen
oprindelse.
La Sala de las dos Hermanas, (billedet) den rigest
udsmykkede af dem alle. Loftskasetterne
er dekorerede med digte af poeten Ibn Zamrak, gulddekorationer, lasursten med små
fliser og en kuppel i mozárabe-stil.
Gennem en stor bueport træder man ind i la Sala de los
Ajimences og til el Mirador de Daraxa (mirador=udsigtssted). Udsigten
over Albaicín (de riges kvarter) og Lindaraja-haven blev senere dækket
af boliger opført af Carlos V.
La Alhambra efter la Reconquista (Generobringen)
El Palacio de Carlos V,
(billedet) ligger som en
kontrast til den nærliggende Puerta del Vino og resten af bygningerne. Kejseren
(foruden konge i Kastilien var han habsburgsk kejser) byggede og overdrog
paladset til Pedro Machuca, elev af Miguel Angel, i det XVI årh. Det er bygget
i italiensk renæssance-stil med en firkantet facade og en rund patio, som i dag
rummer Museo Nacional de Arte Hispano-
Musulmán, som indeholder utroligt
værdifulde genstande som de berømte syv kunstvaser fra la Alhambra, glasindlagt
keramik og mange andre sjældne genstande, som er udgravet i området. Her
finder vi også el Museo de Bellas Artes, som grundlæggende udstiller værker
fra la Escuela Granadina fra XV til XX årh. Sidst på rundturen møder
vi la Iglesia de Santa Maria, fra slutningen af det XVI årh. Kirken
ligger på det sted, hvor tidligere la Mezquita de la Alhambra lå.
Endvidere el Convento de San Francisco, som blev grundlagt i 1495 over et
arabisk prinsepalads, og hvor man opbevarede resterne af los Reyes Católicos
til 1521.
Los Jardines del Generalife
Disse havers overdådige pragt
– anneks til la Alhambra – fyldt med skønne springvand og af de ypperste,
estetisk smukke blomsterarrangementer har givet inspiration til utallige
kunstnere indenfor musik, poesi og prosa, som f.eks. Washington Irving, som
brugte haverne som scene og baggrund for hans ”Cuentos de la Alhambra”.
Haverne blev opført i 1319 og bevarer endnu i høj grad sin originale form.