Los Almohades

En ny invasion fra Nordafrika

os Almohades – et andet nordafrikansk folkeslag, som gik ind for genindførelsen af den ortodokse religion, og som anerkendte kaliffen i Bagdads åndelige overlegenhed – ankom til Al Andalus efter at have besejret los Almorávides i Afrika. De betvang taifaerne og forenede atter Al Andalus. Foreningen varede trekvart århundrede. Los Almohades ankomst i midten af XII årh. provokerede en ny holdning i Europa, som på det tidspunkt brændte af korstogsfeber. I Letrán konciliet tilføjede man mellem formålsparagrafferne kampen mod muslimerne i Al Andalus.

Los almohades gjorde indfald i Castilla med en sådan styrke, at det tvang de kristne riger til at stå sammen trods alle modsætninger. Derfor kunne kong Alfonso VIII af Castilla i 1212 sammen med den katalansk-aragonske hær, styrker fra Navarra og hjulpet af enheder sendt af kongen af Portugal, besejre los almohades i slaget ved las Navas de Tolosa, hvilket åbnede dem vejen til Andalusien, samtidig med at nederlaget demoraliserede los Almohades.

Almohade-standard fra slaget ved las Navas de Tolosa. På alle kanterne er der broderet koran-citater.

Slaget del Desastre (Katastrofeslaget), således blev det døbt af muslimerne, blev begyndelsen til enden for deres imperium. Lige med det samme, som en gentagen forbandelse, opstod taifaerne igen. De sidste almohade-tropper forlod Al Andalus i 1231. Mellem disse nye taifas lykkedes det for reyezuelo (taifa-konge) af Arjona og Jaén, Mohamed ben Alhamar, under sin kommando, at forene det sydlige Andalusien til Gibraltar (provinserne Granada, Almería, Málaga og en del af Cádiz) og i 1238 at skabe El Reino de Granada (Kongeriget Granada) med hovedstad i byen af samme navn. Dette blev de spanske muslimers sidste tilflugtssted i Al Andalus.

Tilbage til toppen