Los Almorávides

Invasion fra Afrika

begyndelsen af XII årh. invaderede los Almorávides, et islamisk folkeslag fra Sahara, Al Andalus. De kom Sevilla og Badajoz til hjælp, da disse taifas blev truet af de kristne. Los Almorávides vandt en strålende sejr over de kristne ved Sagrajas, tre mil fra Badajoz. Efter erobringen af Zaragoza afsatte los Almorávides de lokale taifa-konger og udnævnte i 1110 deres høvding, Yusuf, til konge i Al Andalus. Han skabte atter samling i riget; men i 1144 opstod der nye anarkistiske taifas, idet man udnyttede en opstand i Nordafrika, som tvang los Almorávides til at sende elitetropperne hjem fra Al Andalus.

Los Almorávides (og efter dem los Almohades) installerede sig i Sevilla. Handelen i byen var blomstrende takket være den gode flodhavn. Skibe transporterede folk, kvæg og varer fra den ene bred til den anden. I denne periode forsynede man byen med drikkevandsledninger, befolkningstallet steg og boliger og bygninger strålede rent p.g.a. den gode vedligeholdelse og p.g.a. de mange træer og andre planter, som stod mellem dem. I det XII årh. begyndte man opførelsen af en ny mezquita, en enorm bygning, hvis minaret-tårn, la Giralda (Sevilla), den dag i dag dominerer bybilledet.

Katedral og Giralda

Sevillas katedral blev bygget ovenpå Den Store Moske, som blev opført i det XII årh. af los Almohades. Af moskeen resterer idag kun El patio de los Naranjos (Appelsintræshaven) og det imponerende minaret-tårn, la Giralda.
T.v. ses la Giralda og t.h. El patio de los Naranjos.

En meget farverig og mytisk person i den spanske historie fra denne periode er Rodrigo Díaz de Vivar, El Cid Campeador, en professionel kriger fra Burgos, som førte en omtumlet tilværelse, og som fik stor indflydelse på mange af de afgørende begivenheder[1] i slutningen af XI årh. El Cid gjorde tjeneste i Castilla for Alfonso VI, indtil kongen udviste ham af riget p.g.a. en konflikt han havde med en højtstående adelsmand. El Cid tilbød sine tjenester til taifa-kongen af Zaragoza, Muqtadir de Zaragoza. Han kæmpede flere år for Zaragoza mod hertugdømmerne i Katalonien. Efter los almorávides’ store sejr over de kriste ved Sagrajas, var de kriste riger nødt til at stå sammen for at afvise truslen fra los almorávides. El Cid fik atter adgang til Castilla. Han blev sat i spidsen for en hærafdeling, som skulle undsætte den mauriske vasal-konge i Valencia, og da kongen blev dræbt i 1092 overtog El Cid regeringsmagten i byen, og han udøvede den til sin død i 1099 efter at have indgået aftaler med Castilla og hertugdømmet Barcelona om at bekæmpe den almoráviske trussel. Efter El Cids død forsøgte Alfonso VI af Castilla at beholde magten i Valencia, men han blev tvunget til at forlade byen – dog først efter at have sat den i brand.

[1] Hollywood har lavet en film med Charlton Heston og Sophia Loren i hovedrollerne om El Cids fantastiske liv og død.

Tilbage til toppen