Præhistorien

Fra præhistorien til fønikerne

år man vil skrive om la Axarquías historie, er man også nødt til at skrive lidt om Andalusiens. Og når man vil skrive om Andalusiens historie, er man også nødt til at skrive lidt om Spaniens. Der følger derfor et kort resume af den spanske historie fra de første tegn på menneskelig beboelse og frem til den endelige kristne generobring af Halvøen med særlig vægt på La Memoria Andalusí – den arabiske periode fra 711 til 1492 – idet det især er den periode, der har sat sit præg på la Axarquías historie og hele egnens udvikling.

De første spor af menneskelig tilstedeværelse finder man i udgravninger, der går så langt tilbage som til 1.000.000 år før vor tidsregning. Disse udgravninger er dog af tvivlsom værdi. Nylige arkæologiske fund ved Atapuerca bekræfter dog, at mennelignende væsener, Homo Hábilis, som var intelligente, samfundsbevidste, og som benyttede redskaber, slog sig ned på Halvøen 800.000 år f.K. (Ældre Stenalder).

Senere, fra omkring 300.000 år f.K. og fremefter, bliver fundene af bedre kvalitet. Man kan konstatere tilstedeværelsen af neanderthal-mennesker, man har bl.a. gjort et fund i Zafarraya-passet i Alcaucín kommune i la Axarquía , og senere af homo sapiens som vi kender dem i dag. Dette takket være de mange hulefund med stentegninger, man har gjort især på nordkysten af Spanien. Det mest kendte og berømte er fundet af Altamira-grotten i Cantabria, ca. 15.000 til 13.000 år f.K. Men også grotterne i Nerja stammer fra den periode, dog lidt senere, ca. 8.000 til 10.000 år f.K. Se billedet.

Ibererne var efterkommere af disse primitive, præhistoriske kulturer af libysk - afrikansk - oprindelse. Og som iberere blev de betegnet af de græske, klassiske historikere - disse oprindelige indbyggere på Halvøen, som var en blandingsrace af forskellig oprindelse og kultur.

Den Iberiske Halvø gennemlevede som resten af Europa Sten- og Bronzealderen, ca. 4.000 til 1.000 f.K., hvor man lærte at bruge redskaber i det daglige arbejde af hhv. sten og bronze. Stendysserne i Antequera – den største og mest kendte hedder La Menga – stammer fra denne periode.

Kelterne var et folk af indoeuropæisk oprindelse. De stammede fra Centraleuropa. Det var et krigerisk nomadefolk, som gennemrejste store områder. De trængte ind på Halvøen øst og vest for Pyrenæerne ca. år 1000 f.K. De slog sig ned i Katalonien og i Ebro-dalen og bredte sig mod nord til Cantabrien, Asturien og Galicien. Herefter fulgte de Atlanterhavskysten mod syd gennem det nuværende Portugal. På den iberiske højslette, på østkysten og i Andalusien blandede de sig med ibererne, mens de i Galicien og Portugal oprettede deres egne bosættelser, uafhængige af ibererne.

Med fønikernes ankomst ca. 800 år f.K. indledtes Jernalderen, idet fønikerne bragte kunsten at udvinde jern med sig til Halvøen.

Tilbage til toppen