II Puniske Krig

e romerske legioner i Iberia var under kommando af konsulerne Cneo og Publio Escipión. De allierede sig med lokale høvdinge og chefer og startede felttoget mod syd. Mellem 218 og 211 f.K. gjorde de gode fremskridt og rykkede så langt frem som til Linares (Jaén), hvor de blev besejret af karthagenserne, og hvor

begge Escipionerne faldt. Den besejrede romerske hær måtte trække sig tilbage til Pyrenæerne. Karthagenserne var atter herrer i Iberia.

Som ny chef for de romerske styrkes udnævntes P. Cornelio Escipión[1]. Han indgik en række alliancer med de lokale chefer – den indfødte befolkning anså i begyndelsen romerne for befriere – og erobrede i 209 f.K. karthagensernes hovedby, Cartagena, ved en genial operation. Han angreb byen fra søsiden ved lavvande. Herefter var det kun et spørgsmål om tid. I 206

f.K. overgav Cádiz sig uden kamp til de romerske styrker, og kamphandlingerne i Iberia var slut. Krigen varede endnu to år i Italien og yderligere to år i Afrika, inden Karthago var besejret. Hannibal blev endelig besejret ved Zama (Afrika). Han flygtede til Østen og begik selvmord i 183 f.K.

Karthagensisk mønt med billede af Hannibal

[1] Escipión, Afrikaneren, Den Store. Escipionerne tilhørte en af Roms førende familier. Brødrene Publio og Cneo stod i spidsen for de romerske legioner i Hispania og døde i kamp mod kartagenserne under Asdrúbal. Publios søn, som også hed Publio, blev som 24-årig udnævnt til prokonsul og chef for de romerske styrker i Hispania for at nedkæmpe kartagenserne og for at forhindre, at disse sendte forstærkninger til Hannibal i Italien. Han indtog Cartagena, besejrede Asdrúbal Barca ved Bailén, grundlagde den første romerske by i Iberia, Itálica (Sevilla provins). I 204 f.K., da krigen på Halvøen var slut, besejrede han som guvernør på Sicilien Asdrúbal Giscón, og to år senere, i Afrika, ved Zama, tilføjede han Hannibal det endelige nederlag. For denne sejr blev han belønnet med et triumftog gennem Rom.