Taifas

Opsplitning i småriger (taifas)

l Andalus' gyldne epoke, som var en virkelig genfødsel af den muslimske kultur, strækker sig over X og XI årh. Kalifatets opløsning bevirkede langt fra, at de intellektuelle impulser blev mindre – tværtimod. Ved hoffet i de små taifaer mødte man en stor videnskabelig og kulturel opblomstring. Ønsket om at lære mere sendte studenterne ud i verden, fra mester til mester, fra by til by i søgen efter alle slags manuskripter og lærere, som kunne oversætte dem. Der var hærskarer af kopister, som var beskæftiget med at mangfoldiggøre dokumenterne. Intet hof i Europa havde en så intellektuel atmosfære som man fandt i Al Andalus – langt fra. For de kloge og belæste var der ingen klar forskel mellem de videnskabelige tanker og den filosofiske refleksion, og meget ofte havde de drøftede emner rod i religionen. Men man studerede også tekster af ikke-muslimsk oprindelse, og enhver lærd kunne frit give sin mening til kende. Islamisk kunst og arkitektur.

Hixam IIs død og de efterfølgende indre stridigheder bevirkede, ar kalifatet i 1031 brød sammen og deltes op i en række taifas (taifa=smårige). Der var 23 ialt. De største var Sevilla, Badajoz, Toledo, Zaragoza og Valencia. I Toledo boede der mange mozárabes (kristne), og de opnåede i forståelse med Castilla gode relationer med de omkringliggende, kristne riger. Således hjalp Al-Mamun Alfonso VI af Castilla med at fjerne hans broder fra tronen.

Uddrag fra koranen

Billederne t.v. og t.h. viser filosoffens skrifter.

Denne situation i Al Andalus blev udnyttet af de kristne riger i nord. I 1035 opstod Castilla som selvstændigt rige. Castilla blev hurtigt den dominerende kristne magt på Halvøen og primus motor i generobringen.

Tilbage til toppen