Columbus' projekt

I årene 1480 – 1482 var Christoffer Columbus en god navigatør, en praktisk og selvlærd mand, men han manglede videnskabelig uddannelse og teoretisk viden:

Columbus var mere middelalderlig end moderne. Han følte sig som forsynets værktøj. For at udarbejde sin opdagelsesplan brugte han forskellige informationskilder: Historia rerum ubique gestarum af pave Pios II; Imago Mundo af den franske kardinal Pierre d’Ailly; og Correspondencia y Mapa, som den lærde florentiner, Paolo del Pozzo Toscanelli, havde sendt til kongen af Portugal gennem sin ven, den hellige Fernando Martins af Lissabon.

De to førstnævnte værker var fyldige leksika over tidens viden. Columbus studerede dem omhyggeligt, hvilket bevises af de mere en 1800 randbemærkninger eller margentilføjelser, han lavede.

Han fandt meget konkrete oplysninger om bibelske lokaliteter i Det Fjerne Østen, som f.eks. Paradiset på Jorden, Edens Have, Tarsis og Ofir, Saba-riget, Sophora-bjergene, Amazonernes Ø. Han anbragte disse steder i forskellige zoner i ”las Indias”, fordi for ham var det Asiens yderpunkt.

Fra Toscanelli, som var Marco Polos efterfølger, lærte Columbus alt om Den Store Khan, om det asiatiske fastland (Catay, Mangi og Ciambra) og især om Cipango, øen som lå 1500 mil fra kontinentet, og som var berømt for sin rigdom.

Der var imidlertid et punkt, hvor Columbus var uenig med den lærde florentiner, nemlig om distancen over oceanet. Toscanelli havde beregnet den til 120 grader af jordklodens omkreds (næsten det dobbelte af, hvad den i virkeligheden er), og selv om man mente, at der lå øer på vejen, var det et meget vovet foretagende. Af den grund forkastede og arkiverede portugiserne planen efter at have studeret den grundigt.

Columbus vidste dog, at Toscanelli tog fejl vedrørende afstanden. Da han startede opdagelsesrejsen, bekendtgjorde han, at man ville støde på det første land efter 800 leguas (legua = spansk mil = 5,5 km.) fra De Canariske Øer.

For at forsvare sit projekt overfor eksperterne, var Columbus nødt til at foretage beregninger om afstand i forhold til grader af jordklodens omkreds. Det stemmer nøje overens med Alfragano: 1 grad = 56 2/3 mil (arabisk mil på næsten 2000 meter); derfor måtte omkredsen ved ækvator være 20.400 mil eller ca. 40.000 km. (hvilket er næsten korrekt).

Columbus beregnede imidlertid omkredsen forkert og kom frem til ca. 30.000 km., d.v.s. en fjerdedel mindre, fordi han brugte italienske mil på ca. 1500 meter. I 1483 – 1484 fremlagde og forsvarede han dette projekt for portugiserne, som forkastede det. Om målinger, beregninger og Toscanelli vidste portugiserne mere end Columbus. Han bibragte ikke noget nyt, og ydermere forlangte han en masse penge.

| Startside | Genova | Portugal | Planer | Projektet | I Castilla | Santa Fe-aftalen | Den store rejse | 2. rejse | 3. rejse | 4. rejse |