|
|
 Efter
mange forsøg, hvor klosteret i La Rábida og broder Juan Pérez gjorde
deres indflydelse gældende til fordel for Columbus, besluttede Det
Katolske Kongepar sig til personligt – udenom eksperterne – at støtte
Columbus’ projekt.
Den 17 april 1492 underskrev man Santa Fe-overenskomsten eller dokument-kontrakten, hvori man nedfældede betingelserne for Columbus’ opdagelsesrejse. Dokumentet består af to dele, et overraskende forord, hvor der står: ”Deres Højheder giver og overdrager til gengæld for det, han har opdaget i Oceanhavet og for rejsen, han indleder med Guds hjælp og i Deres Højheders tjeneste følgende”.
Udtrykket ”han har opdaget” er for tilhængerne af ”Foropdagelsen”
det afgørende bevis for, at Columbus allerede før 1492 tilskriver sig
opdagelser i Oceanet, opdagelser som han nu overdrager til Det Katolske
Kongepar. I henhold hertil giver majestæterne ham en række privilegier,
som udgør anden del af dokumentet: 1.
Stillingen som admiral i Oceanhavet, livsvarigt og arveligt, til
alt han måtte opdage og vinde, og efter reglerne for storadmiral af
Castilla. 2.
Stillingen som vicekonge og guvernør i alt land, han måtte opdage
eller vinde. Her tales ikke om arveret. For at løse opgaverne i ”las
Indias” kan han foreslå rådmænd (tre), som kongeparret bekoster og
udvælger. 3.
En tiendedel af alle indkomster, han måtte vinde i sit
admiralitet. 4.
Alle stridigheder i det ny land kan afgøres af ham eller hans
retsvæsen. 5. Retten til at deltage i alle kommende ekspeditioner med en ottendedel af udgifterne mod til gengæld at modtage en ottendedel af alle gevinsterne. Med dette dokument, kapital og andre værdier rejste han til havnebyen Palos, río Tinto (Huelva), for at forberede opdagelsesflåden.
|
||||
|
|
||||
