Efter at have undertrykt riget og regionerne ved at dræbe mange med sværdet, pacificerede araberne resten med fredstraktater. Hovedstaden Toledo faldt, overvundet af ismaeliterne. Byen gik i sejrherrernes tjeneste. Der blev indsat guvernører i alle provinser. Man betalte skatter til den babylonske konge i mange, mange år, indtil ismaeliterne valgte deres egen konge, som installerede sig i hovedstaden Córdoba.

På den tid hed guvernøren for denne region (Asturien) Munnuza. Han var en af Tariqs venner. Samtidig ankom en vis Pelayo og hans søster til Asturien. Pelayo var tidligere højtstående officer hos de vestgotiske konger Witiza og Rodrigo, som var blevet fortrængt af ismaeliterne.

For at vinde søsteren sendte Munnuza Pelayo til Córdoba som kurér. Før Pelayo vendte tilbage, giftede Munnuza sig ved hjælp af list med søsteren. Pelayo accepterede ikke giftermålet. Han ønskede at bevare den kristne race og gjorde nu modigt revolte mod ismaeliterne. Så sendte den skurkagtige Tariq soldater til Munnuza for at fange og betvinge Pelayo og føre ham til Córdoba i lænker.

Soldaterne prøvede ved forrræderi at fange ham i en by kaldet Brece, men kaldæernes plan blev afsløret for Pelayo af en ven. Han indså, at han ikke alene kunne klare de talrige sarracenerne.  Han flygtede og undslap forfølgerne og ankom til bredden af floden Piloña. Floden var på det tidspunkt gået over sine bredder, men ved hjælp af sin gode hest kom han til den anden side og red op på en bjerg.

Sarracenerne forfulgte ham ikke op i bjerget. Han mødte mange trosfæller, som slog sig sammen med ham. De klatrede op til på et bjerg kaldet Auseva, hvor der var en grotte på en bjergtop kaldet Covadonga, som Pelayo kendte, og som var meget sikker. Fra denne store grotte udsprang en bæk kaldet Enna. Pelayo udsendte en appel til alle asturianere. Mange strømmede til hjælp og valgte ham til konge.

Da det kom til soldaternes kendskab, skyndte de sig til Córdoba og fortalte deres konge, at det var rigtigt, som Munnuza havde sagt, at Pelayo var en skurk og oprører. Da kongen hørte dette, blev han vanvittig af raseri. Han udrustede en stor hær med soldater fra hele Hispania og satte sin ven Alqamah i spidsen. Han befalede Oppa, biskoppen af Toledo og broder til kong Witiza – det var Oppas forræderi, der var skyld i goternes forsmædelige nederlag – at tage med Alqamah og hæren til Asturien. Alqamah havde instrukser fra Tariq, at såfremt Pelayo afviste at indgå en aftale med biskoppen, skulle han tilfangetages med magt og bringes til Córdoba.